Nyhed

Ændrede busruter pr. 28. juni

Søndag d. 28. juni foretages der en række ændringer af busserne i Egedal Kommune. Se, hvilke busser det berører nedenfor.

Kort nye busruter pr. 28. juni 2020
De nye buslinjer pr. 28. juni 2020

Nedenfor oplistes de linjer, der påvirkes af ændringerne, på et overordnet niveau. Læs mere på: www.rejseplanen.dk eller www.dinoffentligetransport.dk, hvor de enkelte buslinjers nye køreplaner kan ses.

Linje 158:

Linje 158 tilføres ekstra aften- og weekendafgange, så der fremover er en afgang i timen i forhold til i dag, hvor der er en afgang hver anden time. På hverdagsaftener og i weekenden vil der fremover kun blive kørt mellem Slangerup Rutebilstation og Kildedal St.

Linje 163 og 216:

Linjerne tilføres ekstra aften- og weekendafgange. Den tidligere morgentur på linje 163, kl. 6.04 fra Veksø St. – Måløv fjernes.

Linje 312:

Linje 312 forlænges på hverdage fra Stenløse St. til Egedal St. ad Dam Holme og Dam Agre, så linjen fremover også betjener Egedal Gymnasium, Stenløse Privatskole, Rådhuset og Sundhedscentret ved Plejecenter Egeparken.

Linje 314:

Linje 314 ændres så den fremover blandt andet vil betjene den vestlige del af Gammel Ølstykke. Den nye linje 314 vil køre som en ringlinje fra Egedal St. ad Dronning Dagmars Vej, Frederikssundsvej, Ring Syd, Dronning Ingrids Vej og retur til Egedal St.

Linje 358:

Linje 358 forkortes så der køres direkte fra Værebro til Stenløse St., ad Krogholmvej. Stoppestederne Svanholm Vænge betjenes stadig af linje 600S. Stoppestederne Vandmanden, Krebsen og Fiskene vil blive betjent af den nye linje 314. Stoppestedet Normannervej erstattes af et nyt stoppested Krogholmvej/Frode Fredegårdsvej.

Kontakt

Teknik og Miljø

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: teknik-miljo@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000

Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12