Nyhed

Mere kultur genåbnes

På Byrådsmødet 27. maj har politikerne besluttet Egedals vej gennem fase 2 og 3 af genåbningen af kultur og fritidsfaciliteter

Det betyder at:
- Museum og Lokalarkiv åbner fra 2. juni.
- At musikskolen kan genåbne for soloundervisning og snart anden undervisning.
- At sommerferieaktiviteterne ”Feriesjov” gennemføres.

Spejderne er allerede i gang, men aftenskolerne ønsker at vente til efter sommerferien og bruge kræfterne på et spændende program for den kommende sæson. Svømmehallen må desværre vente, da den er en del af Folketingets fase 3.

Byrådet gav desuden administrationen bemyndigelse til at forestå yderligere genåbninger i takt med Folketingets udmeldinger og sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Center for By, Kultur og Erhverv har løbende kontakt til foreningerne og deres paraplyorganisationer og sørger for tydelig skiltning på de kulturfaciliteter, hvor borgere og foreninger skal færdes.

Kontakt

By, Kultur og Borgerservice

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: cbk@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000

Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12