Nyhed

Etablering af ny vandledning i Ledøje

Fra februar til juli etablerer Novafos en ny vandledning til Ledøje. Den skal løbe under Ledøjestien, men du kan færdes på stien som du plejer. Et enkelt sted vil færdslen blive omdirigeret.

Novafos etablerer en 2 km ny vandledning til Ledøje, som skal forsyne Ledøjes beboere med drikkevand. Vandledningen skal løbe fra Skebjergvej til Ledøje under Ledøjestien, men du kan færdes på stien, som du plejer, mens arbejdet står på.

Et enkelt sted umiddelbart før Ledøje vil færdslen blive omdirigeret midlertidigt ind over marken, som bliver belagt med køreplader. Omdirigeringen skal sikre, at Novafos har tilstrækkelig med plads til at udføre arbejdet.

Ledøjes vandforsyning vil ikke blive påvirket, mens arbejdet står på.

Opmærksomme på skolevej

Novafos er opmærksomme på, at Ledøjestien er en skolevej, de er i dialog med skolerne i området, og deres entreprenør vil være særlig påpasselig.

Februar til juli 2021

Arbejdet begynder i slutningen af februar og forventes at være afsluttet i starten af juli 2021.

Mere info

Vil du vide mere, så kan du kontakte Novafos – se mere på selskabets egen side her. 

Kontakt

Kommunikation

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: presse&kommunikation@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000

Pressetelefon
Tlf: 7259 6203

Uden for almindelig telefontid kontakt:

Kommunikationschef
Marianne Roed Jakobsen
E-mail: marianne.roed.jakobsen@egekom.dk

Tlf: 5094 4143