Nyhed

Genbrug af hårde hvidevarer

Din udtjente vaskemaskine eller opvaskemaskines liv kan fremover blive forlænget i et nyt hjem, når du afleverer den på én af Egedals tre genbrugsstationer.

Nyhed Genbrug Af Hvidevarer
Nyhed Genbrug Af Hvidevarer

Nyt samarbejde

Egedal Kommune, Vestforbrænding, Elretur og firmaet BB Reccyling er gået sammen for at sørge for at udtjente hårde hvidevarer i højere grad bliver genbrugt som ”nye” hårde hvidevarer.

Fra april vil genbrugsvirksomheden BB recycling hente hårde hvidevarer, som er egnet til at blive genbrugt på genbrugsstationer i Smørum, Stenløse og Ølstykke - enten ved at blive sat i stand eller som reservedele i andre maskiner. De hårde hvidevarer, der ikke kan genbruges, vil stadig blive materialegenanvendt, som de plejer.

Mere genbrug betyder mindre CO2

Det betaler sig at købe istandsatte hvidevarer fremfor helt nye. Hvis man køber en genbrugt vaskemaskine, så sparer man i gennemsnit 227 kg CO2 pr. maskine, i forhold til hvis man køber en ny, viser en livscyklusanalyse fra Aalborg Universitet.

Står du overfor at udskifte en af dine hårde hvidevarer i hjemmet, kan du aflevere den på genbrugsstationer i Smørum, Stenløse og Ølstykke i containeren ’Hårde hvidevarer’, så den måske kan komme ud i et nyt hjem og fortsætter sin levetid.

 

Containere på Stenløse genbrugsstation

Genbrugsstationer

På Egedal Kommunes tre genbrugsstationer i hhv. Ølstykke, Stenløse og Smørum kan du aflevere dit genanvendelige affald. Her kan du læse om åbningstide…

Kontakt Affald

Klima, natur og miljø

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: affald@egekom.dk
Tlf.: 7259 7664

Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12