Nyhed

Borgmester: Ét knivstik er ét for meget

Mandag aften blev en 19-årig mand stukket ned i Ølstykke. Heldigvis er han udenfor livsfare. Men knivstikkeriet får alligevel Egedals borgmester til at reagere og komme med appel til borgerne.

Den ene af i alt fire unge mænd der blev anholdt for knivstikkeriet sent mandag aften, er fra Egedal. Han har tidligere været i konflikt med loven også i forbindelse med knivstikkeri. Knivstikkeriet, får nu Vicky Holst Rasmussen til at reagere.

- Jeg vil simpelthen ikke have vold i vores kommune, det er fuldstændig uacceptabelt, og jeg kan ikke gentage det for mange gange. Politiet bliver nødt til at patruljere noget mere i Egedal og være synlige i kommunen. Vi har også haft problemer med narkosalg. Jeg håber politiet tager den her sag meget alvorligt. Êt knivstik er ët for meget, siger borgmesteren.

Politiet er tilstede

Som led i en tryghedsskabende indsats på baggrund af hændelsen var Nordsjællands Politi tirsdag til stede med den mobile politistation på Torvet. Her kunne borgerne komme forbi og tale med politiet. Og den opfordring vil borgmesteren gerne følge op med en appel.

- Hvis vi skal det her uvæsen til livs. Og det skal vi. Så bør vi alle holde øjne og ører åbne, hvis vi mistænker, at nogle af vores unge er i problemer på den ene eller anden måde. Vi har alle sammen en forpligtelse til at melde til politiet, hvis vi ser noget eller hører noget. Vores unge mennesker skal kunne færdes helt frit og uden bekymringer i kommunen, det skal de her kriminelle elementer ikke ødelægge, siger Vicky Holst Rasmussen.

Kontakt

Borgmestersekretariatet

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: borgmestersekretariatet@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000

Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12

Kommunikation

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: presse&kommunikation@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000

Uden for almindelig telefontid kontakt:

HR- og kommunikationschef
Henrik Skovdal
E-mail: Henrik.Skovdal@egekom.dk

Tlf: 72 59 62 90