Nyhed

Ny tilbygning og skolegård indviet på Boesagerskolen

Mandag den 4. september var der festlig indvielse af den nye tilbygning til indskolingen, og en nyindrettet skolegård med masser af plads til bevægelse og udendørs aktiviteter.

Indvielse Boesagerskolen Tilbygningen 4 Sep 2023 Foto Egedal Kommune

Hos både børn og voksne var der stor glæde over at tage de nybyggede rammer i brug. Der var optræden, dans og sang fra indskolingens elever – og taler fra borgmester Vicky Holst Rasmussen og formand for Skole- og Uddannelsesudvalget, Jens Skov.

Elever fra 3. klasse afprøvede legeredskaberne sammen med Vicky Holst Rasmussen, og Jens Skov afprøvede de nye hyggekroge indendørs. Indvielsen sluttede af med uddeling af is i septembersolen.

Der bygges fortsat, og nu tager vi fat på ombygningen i den anden ende af skolen, hvor de lidt ældre elever går. Der står skolegården også klar med blandt andet danseplatforme med spejle.

Skolebyggeriet realiseres i Partnerskabet L:Eg, der består af: Juul & Nielsen, Nordic Office of Architecture, Nerd Arhitects, DEM Ingeniører, EKJ Ingeniører og Egedal Kommune.

Læs mere om Nye læringsmiljøer og multifunktionalitet på Egedals skoler

 

Vicky Holst Rasmussen & Jens Skov I Fællesrummet Ny Tilbygn. Boesagerskolen 4 Sep2023 Foto Egedal Kom
Borgmester i Egedal Kommune Vicky Holst Rasmussen, og formand for Skole- og Uddannelsesudvalget Jens Skov, på indvielsesdagen i det nye fællesareal i tilbygningen.
Hyggekrog I Fællesrum Ny Tilbygning Boesagerskolen 29 Aug 2023 Foto Egedal Kommune
Hyggekrog i fællesarealet.
Fællesrum Ny Tilbygning Boes 29 Aug 2023 Foto Egedal Kommune
Fællesareal med køkken.
Kig Fra Klassseværelse Boes Ny Tilbyg 4 Sep 2023 Foto Egedal Kommune
Tilbygningens to nye klasselokaler har direkte forbindelse til et lyst nyt fællesareal.
Danseplatform Med Spejl Boes 29 Sep 2023 Foto Egedal Kommune
Danseplatform med spejle.

Kontakt

Ejendom og byggeri

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
E-mail: internservice@egekom.dk
Tlf.: 7259 6000

Mandag 8-14
Tirsdag og onsdag 10-14
Torsdag 10-17.30
Fredag 10-12